Velkommen til Guldfuglens Logbog

Herunder vil du kunne se lidt af de aktiviteter som Guldfuglen har beskæftiget sig med gennem den seneste tid…


Premiere på “Gulddrikken” til Lejre Fortællefestival

“Gulddrikken” er en nordisk myte - en rigtig bøvlet og barsk een af slagsen, og får premiere i Offermosen i en meget moderne og kriseaktuel version pinsemandag kl. 13 med Madam Grøn som fortæller.
Guderne er på nuværende tidspunkt i verdenshistorien blevet så kloge, at de omsider har lært at mod dumhed er visdom det eneste værn, og de beslutter derfor at dele all deres hemmeligheder med menneskene. De skaber en Superstjerne som synger og fortæller for menneskene, men det går dog ikke helt som de forventer, og med Odin forklædt som rollespiller tager historien en helt ny drejning.

2 hekse

Heksene fra Vildenskov tegner og fortæller til Halloween…

I tågedis og kulde indtog tegneren Tante Clante & Hilda Hekkenfelt RingStedet v. Ringsted udrustet med ækle eventyr, klamme knogler, kryb og splat. Hundredevis af børn og voksne lagde vejen forbi og fik sig gys over indtørrede frøer, ormeham på glas og pruthuller i himlen. En inspirerende dag hvor mange nye monstre og uhyrer så dagens lys i Tante Clantes tegneworkshop.

logo
Copyright: GULDFUGLEN v/ Abelone Bregninge, Historiefortæller & Skuespiller
| Cvr-nr: 28071183 | Tel. +45 5121 2811 | Kontakt informationer |
Teknik: Tom Vilmer Paamand © 2016 | Design: How2get.net & ComputerArts.dk