Madam Grøn
- hjertepuls, grokraft & Vildenskov

“… Jeg forventede at hyre en 'legetante' til at underholde børnene, i forbindelse med vores LEGO-bygge-event. I stedet mødte jeg et professionelt og kreativt, kommunikerende menneske, med en befriende, anderledes tilgang til markedsføring samt evnen til et smittende nærvær med vores store og små kunder. En oplevelse der sendte vores kunder glade hjem — og gav virksomheden positiv opmærksomhed på bundlinien…”
Per Ranfelt, trælastdirektør, STARK Fredriksværk A/S

“… Abelones indsigt i eventyrets univers og hendes legende tilgang til opgaven,gør at vi som interesseorganisation får vores budskab formidlet til både voksne og børn med overraskende leg, i stedet for teknisk snak og løftede pegefingre. Abelone formår ligeledes at skabe ro, fordybelse og opmærksomhed i en stor gruppe - udendørs om vinteren - i næsten 1 time - det er stort!”
Eva Skytte, naturvejleder, Dansk Skovforening


Kære elvere & dværge, trolde & kæmper

Når forårets første fugle kalder, baner jeg vej gennem jorden og springer ud i maj.

Jeg tager dig med ind i en verden vi ikke kan se med det blotte øje; - en verden hvor mosekonen brygger i skæret fra lygtemændene, der leger stjerner for en aften, mens Hanen sidder i toppen af træet og holder rede på længden af nat og dag og sørger for hårdtarbejdende kvinders skønhedssøvn

I kredsen, ved træets rødder, under den rislende krone eller ved bålet i midsommernatten, trommer jeg småfolk & godtfolk sammen til eventyr. Sammen koger vi kraft til nye eventyr med en del spidse øren og et lille strejf af magi…

Og ser du, derfra stammer alle mine historier…

Må magien inspirere dig!
Madam Grøn
logo
Copyright: GULDFUGLEN v/ Abelone Bregninge, Historiefortæller & Skuespiller
| Cvr-nr: 28071183 | Tel. +45 5121 2811 | Kontakt informationer |
Teknik: Tom Vilmer Paamand © 2016 | Design: How2get.net & ComputerArts.dk